Det er svært at ignorere en kloak, som stopper til. Den gør livet besværligt for dig, når afløbet ikke virker ordentligt, så toilettet løber over, dit badeværelse bliver til et soppebassin og det er nærmest umuligt at lave mad i køkkenet.
Der kan være mange årsager til, at kloakken stopper til. Måske trænger din kloak til at blive renset ved hjælp af en kloakspuling, som kan fjerne belægninger på indersiden af kloakrørene. Uheldigvis slider en kloakspuling hårdt på kloakken, så det er ikke noget, du bør få foretaget i tide og utide.
Vil du gerne fremover undgå, at din kloak igen stopper til, er der også flere ting, som du selv kan gøre. Det vigtigste er at overveje, hvad du smider i kloakken. Det er ikke en skraldespand, så undgå så vidt muligt at skylle vatpinde, hygiejnebind og lignende ud i toilettet. Du skal heller ikke skylle stegefedt ud i køkkenvasken. Når det køler ned, bliver det fast og samler sig i klumper, som kan blokere din kloak. Hæld hellere stegefedtet i en gammel mælkekarton og smid det i skraldespanden.
Stopper din kloak ofte til, selv om du ikke hælder alt muligt i den, kan det være tegn på, at der er et brud på din kloak. Måske er det lykkedes rotter at gnave hul, eller rødderne fra et træ er vokset ind gennem en samling i kloakrørene. Du bør altid reagere, hvis din kloak begynder at volde problemer. Bliver problemet ikke løst i tide, kan det udvikle sig og blive en dyr affære.
Er der fx sket et brud på din kloak under dit gulv inde i huset, kan der opstå fugtproblemer, som kan brede sig. Det kan udvikle sig til råd og skimmelsvamp, som i værste fald kan gøre din bolig uegnet til beboelse.
Ved hjælp af en tv-inspektion kan man undersøge kloakken og lokalisere årsagen til de problemer, som du måtte opleve med din kloak. En tv-inspektion foregår ved, at man fører et lille kamera ind i kloakrørene, så man kan inspicere den indefra og fx få svar på, om der er rotter i kloakken, eller om kloakken er faldet sammen.
Når man først har fundet årsagen til kloakproblemerne, er det relativt nemt for en autoriseret kloakmester at løse dem, så du ikke længere skal bøvle med dårligt afløb og kloaklugt i dit hjem.