Plankegulve ser godt ud, og et plankegulv i god kvalitet kan holde virkelig længe. Det er et populært valg til gulve i mange hjem, så udvalget er stort. Plankerne kan have forskellig bredde og være udført i mange forskellige træsorter, som giver gulvet et udseende, der passer ind i dit hjem.
Er dit gulv slidt og pengepungen tom, kan du måske være heldig at finde et plankegulv, som matcher dit budget. Her er lidt gode råd til, hvad du kan overveje i jagten på et billigt plankegulv.
Nogle typer af træ er meget dyre. Hårde træsorter som jatoba og merbau er mange gange dyrere end et blødt trægulv af fyrretræ. Andre træsorter i den billige ende af skalaen er eg og ask. Samtidig er et massivt trægulv dyrere end et lamelgulv, som er bygget op i flere lag, hvor kun det øverste lag er fx asketræ.
Lige som alle mulige andre varer kan du også gå efter at købe et trægulv på tilbud. Hold øje med de store byggemarkeders tilbudsaviser, hvis du gerne vil gøre en god handel, når det er tid til nyt gulv.
Restpartier bliver også solgt til en fordelagtig pris, fordi forhandleren gerne vil have tømt lageret, så der kan blive plads til nye varer. Det kan være svært at komme af med et restparti, fordi der måske ikke er så mange kvadratmeter af den samme type gulv, men det kan jo alligevel være nok til dit hus.
Endelig kan du overveje at købe et brugt plankegulv i en god kvalitet. Mange hiver gulvene op, når de renoverer deres hus, men der kan sagtens være mange år tilbage i gulvet – især hvis det er et massivt plankegulv. Selv om gulvet har slidmærker, kan det blive flot igen, hvis det bliver slebet og får en overfladebehandling med fx lak eller olie. Tjek de forskellige markedspladser på nettet for at se, om du kan være heldig at finde et brugt plankegulv, der passer ind i dit hjem.
Finder du et brugt plankegulv, kan det være, at du får brug for en gulvmand til at slibe det. Du kan spare penge på gulvarbejde ved at indhente flere tilbud og sammenligne priser. Det kan du gøre nemt og hurtigt ved at bestille tre tilbud online. Det tager kun et øjeblik, for du skal bare udfylde et overskueligt skema. Når du har sendt dine oplysninger ind, vil du i løbet af nogle få dage modtage tre tilbud på gulvarbejde. Det bliver ikke nemmere, hvis du gerne vil finde en billig gulvmand.